Craica – ekstrem fattigdom i EU

I efteråret 2016 samler vi tøj og sko ind i Viborg Kommune til de ekstremt fattige i bostederne Craica og Pirita i Baia Mare, Rumænien. Især børnene mangler tøj og fodtøj, så de kan komme i børnehave og skole. Men vinteren er kold i Rumænien, så der er et kæmpe behov for beklædning og tæpper til folk i alle aldre.

egern-ovn

I deres små hytter bruger beboerne ovne af denne kompakte type (Egern, Bekkasin…) til både madlavning og opvarmning. Hvis du har en stående, du gerne vil forære væk, hører jeg meget gerne fra dig.

Ivan Andersen
tlf. 23 30 32 44
email: ahorn@ahorn.dk


 

13-12-2015 ankom første læs genbrugtøj og -ting til Craica, klik her for at se billeder.

 

Craica er en samling usle hytter i udkanten af storbyen Baia Mare i det nordligste Rumænien. Hytterne er illegalt opført, og det betyder, at der ikke er vand, el, gas eller kloak. En del af hytterne har dog en almindelig lampeledning hængende igennem luften over til nogle boligblokke 100 meter borte. På den måde kan de få strøm til ågerpris til deres tv.
Forholdene er på alle måder uhyrlige. De forhutlede beboere er ekstremt fattige og uden håb og drømme for fremtiden.
Omkring Baia Mare er der yderligere fire tilsvarende bosættelser, og sådan er det overalt i Rumænien og andre østeuropæiske EU-lande.

MEN vi kan gøre noget ved det – og det er formålet med dette projekt og denne hjemmeside. Vi kan, hvis vi vil!

Hvad kan vi så gøre?

  • Vi kan levere nødhjælp til Craica. Læs her hvordan
  • Vi kan bidrage med ideer og i et vist omfang med fondsmidler til varige forbedringer af forholdene for de ekstremt fattige, så de bliver løftet ud af deres fattigdom.
  • Vi kan hjælpe med gøre problemerne synlige – for øjeblikket prøver landene at negligere dem og kun vise os “de pæne sider” af samfundet.

DSC_0173a

Klik på billedet for at besøge Pirită – et mindre,
men endnu mere forarmet roma-samfund.

 

Lukket for kommentarer